Vinterbryllup i sølv

Magisk vinterbryllup i sølv tema

Endnu et fantastisk farvetema her i de kolde måneder, hvor vi stadig har istapper og snekrystaller i vente, er vinterbryllup i sølv. Vinterbryllup i sølv For lige at dele en lidt hyggelig julehistorie, så var det altid min mor og vi børn der pyntede juletræ sammen i vores familie, og vi børn elskede alle de smukke engle, trommer og glaskugler i alle mulige farver. Et år, hvor min mor op til jul havde interesseret sig særligt for indretning og dekoration, blev vi dog kaldt sammen og fik til vores store skuffelse at vide, at i år ville min mor pynte træet på en særlig måde og overraske os med det… Vi var IKKE imponerede over ideen, og gulvet blev travet blankt foran døren ind til det mystikopspundne juletræ hele den formiddag, hvor min mor bag låste døre pyntede op. Alt blev forsøgt for at få et glimt af, hvad der var i gære…

Sølv er ikke for børn!

Endelig oprandt øjeblikket, hvor min mor pavestolt slog dørene op til et fuldkommen perfekt bo-bedre-værdigt juletræ; helt pyntet i sølv med matchende kugler, kogler og engle. Det var perfekt, så stilfuldt og yndefuldt, for min mor er en fabelagtig og virkelig talentfuld dekoratør! Og vi var SÅ skuffede :-D Aldrig havde juletræet været så pænt… og kedeligt! For hvor var alle de sjove farver? Jeg har efterfølgende genset billederne fra den jul, og jeg må virkelig sige, at vores skuffelse var synd for min mor, for wauw hvor var det bare et yndefuldt og smukt tema med alt i sølv. Nok bare noget man skal være voksen for at sætte pris på! Og derfra min inspiration til et vinterbryllup i sølv.

Hvis jeg skulle holde bryllup i januar eller februar

Vinterbryllup i sølvSå ville et vinterbryllup i sølv absolut være på listen over muligheder. Sølv er på en måde også et nemt farvetema, fordi der ikke er en helt præcis nuance, man behøver at ramme, som f.eks. med mintgrøn (er det en frisk mintgrøn, blålig mingrøn eller måske kraftig mintgrøn?!? Jeg måtte i hvert fald igennem en del fejlkøb, fordi der er mange forskellige definitioner på mintgrøn). Sølv kan også variere fra mørk til lys, men alle toner matcher og supplerer hinanden! I dette tilfælde har jeg valgt at sammensætte sølv med hvid, for at spille på sne/is temaet.

Farvepaletten til et vinterbryllup i sølv

Til dette tema ville min farvepalet indeholde farverne:

  • Hvid
  • Mat sølv
  • Blank sølv
  • Glimmer sølv
  • Lys grå

Jeg ville bruge følgende elementer til at skabe vintertemaet:

  • Sølvfarvede kogler og grene
  • Snefnug, iskrystaller og istapper
  • Hvide blonder
  • Stjerne i hvid og sølv
  • Cirkler til at illustrere snebolde/snefnug

1. Glittter sølv guirlande / 2. Snefnughalskæde med initial / 3. Esprit sølvkjole til brudepigerne / 4. Michael Kors sølv sandaler / 5. Sølv “favor” bokse / 6. Sølv “Winter Wonderland” brudebuket / 7. Istapper i glas / 8. Sød kagefigur / 9. Bryllupsinvitationer med sølvsnefnug

 

FacebookPinterestTwitterGoogle+StumbleUponWordPressEmailPrintDel

Skriv et svar