Bryllupsforberedelse. Så du tror ikke, at det rammer dig?

Bryllupsforberedelse:
Den lige vej til fuldkommen vanvid, begynder her!

Jeg vil til min død nægte, at der på nogen måde gik bridezilla i min bryllupsforberedelse.

Bryllupsplanlægning. Etsy. MintgrønOkay der var måske nogle enkle meget sene aftener, hvor min forlovede, Peter, undrende vendte sig i sengen og med en sprød stemme og øjne som små sprækker, der missede mod min iPads skarpe lys, spurgte, “hvad laver du skat?”, hvor jeg godt kan se, at det måske lød lidt crazy, når jeg svarede, at jeg liiiiiige sad på Etsy.com og ledte efter silkebånd i den helt rigtige mintgrønne farve…

pingla-kasse-med-lag__0174274_PE328078_S4Og et par gange hvor min søster vist spekulerede lidt over, hvad hun havde sagt ja til som min brudepige, når jeg kom slæbende til hendes hoveddør med mine små flyttekasser i korrekt lyserødt farvetema med hvide striber fyldt med gør-det-selv-projekter “som da ikke ville tage så længe at lave”.

Jesus Christ, hvor var jeg overambitiøs! Og det var skønt og sjovt og fantastisk, and I wanna do it Again!!!! Altså ikke blive gift, men al bryllupsforberedelsen. Så GO CRAZY og nyd det: Hver en pompon og hver en indbydelse. Selv når blondekageservietterne har limet sig fast til din albue, og de der 50 pomponer fra webshoppen altså ikke er heeelt den samme farve i virkeligheden.

Discover one-of-a-kind items for your wedding on Etsy.com

“Kom godt fra start”- huskeliste til de 5 første trin i din bryllupsplanlægning:

Jeg fandt et par tidplaner/huskelister i nogle udenlandske magasiner, og kombineret med inspiration fra nettet sammenfattede jeg min egen tidsplan og huskeliste til vores bryllupsplanlægning. Her er, fra min liste, de første 5 punkter, som er vigtige at få styr på fra starten:

  1. Tænk i helt store linjer over hvilken type bryllup I gerne vil have: Stort eller småt. Hjemme eller ude. Catering eller restaurant. Formelt eller afslappet. Og hvornår på året?
  2. Beslut jer for et budget og find mulige datoer, hvor nøglegæsterne kan, og der ikke i forvejen ligger en barnedåb i familien. Budget og dato bliver nemlig afgørende for booking af kirke og stedet, hvor I skal afholde jeres reception og/eller bryllupsfest. Alt efter hvor god tid I har, må I have flere datoer, kirker og feststeder i spil. Hvis der ikke lige er ledigt den dag, I gerne vil giftes.Bryllupsplanlægning huskeliste
  3. Overvej, hvor meget I gerne vil arrangere, udarbejde og afvikle selv. Hvis I har rigelig travlt med studier, karriere eller børn, men stadig gerne vil designe et meget personligt bryllup, så skal I nok overveje at allierede jer med et par pligtopfyldende assistenter i jeres familie eller omgangskreds, eller hyre en decideret wedding planner til at hjælpe med noget af det mere tidskrævende arbejde.
  4. Kontakt jeres favorit feststeder og lav forhåndsreservationer. Nogle gange kan det være nødvendigt at forhåndsreservere flere feststeder i et par uger, indtil man får kirke, budget, feststed og dato til at gå op. Dette er en typisk weddingplanner eller assistent-opgave, hvis I har travlt, da leverandører ofte skal kontaktes i jeres arbejdstid.
  5. Sammenfat jeres gæsteliste til hvv. reception og bryllupsfest, hvis den ikke er den samme. Husk at tælle jer selv med. Overvej om børn er velkomne eller ej. Selvfølgelig skal man tænke på fremtidige relationer, når man laver gæsteliste. MEN DET ER JERES DAG! Lad være med at ende ud i en gæsteliste på 150, fordi I føler jer forpligtede til at invitere Onkel Ole og Tante Elisa og de 3 kusiner, som I ellers aldrig ser. Tænk på at omgive jer med de mennesker, der betyder noget for jer og som skal være en vigtig del af jeres fremtid sammen.

FacebookPinterestTwitterGoogle+StumbleUponWordPressEmailPrintDel

Skriv et svar