Bryllupsrejse til Mexico – ohh yes!

Bryllupsrejse til Mexico
– første destination ud af 3 mulige bryllupsrejsemål

Bryllupsrejse til MexicoOpsummering – Bryllupsrejse til Mexico:
Romantisk voksen-resort, beliggende på kanten af bountystrand i lille landsby. Vågn op og hop i den private pool,før en snorkeltur med havskildpadder. Spis skalddyrsfrokost på Coral Grill med udsigt over stranden efterfulgt af rituel maya spa behandling. Melder sulten sig om eftermiddag, kan man få Ceviche og tequilasmagning i baren, inden privat middag for 2 i vandkanten. Lyder det som en romantisk bryllupsrejse til Mexico?

Som jeg før har fortalt, så er vi lige “en my” bagud med det der “bryllupsrejse til Mexico – projekt” (eller hvor den ender med at gå hen) taget i betragtning, at vi blev gift i august og stadig ikke har booket noget.

For det første havde vi kombineret vores bryllup med 2 skønne uger i et vidunderligt sommerhus i Asserbo, for det andet var det ikke sæson for de rejsemål, vi drømte om, i august, og for det tredje havde Peter en operation + 4 uger med benskinne efter i skiulykke i udsigt (benskinne + sand og vand = no-go). (Og for det fjerde havde planlægningsmesteren (i dette tilfælde undertegnede) jo som sagt lige taget munden lidt fuld med det der bryllup midt i skoven, så da “bryllupsrejse” ikke indgik i kategorien “mintgrøn”, var det en detalje, der liiiiige blev skubbet en anelse op til den store dag).

There you have it, 4 fuldkommen fornuftige årsager til, at vi ikke ligger i en hængekøje med udsigt over azurblåt hav og en uforskammet god tropedrink i hånden og bare nyder ægteskabets velsignelse ligenu:-) For altså, hvordan skulle det nu kunne konkurrere med 8 åbne vinduer i Explorer med børnenes ønskelister og hovedrengøring inden jul?!?!? Ja jeg spørger bare!

Nå, men nu hvor mand snart skal have skinne af og dermed ikke længere ligner en terminator, der ikke bør nedsænkes i vand, så vi er begyndt at drømme om bryllupsrejse til Mexico igen. Eller dvs. vi har aftalt at undersøge 3 mulige destinationer. Stille dem op og stemme om, hvad vi er mest vilde med. Researcher-opgaven er min og første mulige destination er “Bryllupsrejse til Mexico”.

Vores bud på bryllupsrejse til Mexico, Riviera Maya:

Bryllupsrejse MexicoDet er ikke den værste opgave, at sidde om kigge på rejser i det kolde danske vintervejr :-) Jeg plejer at bruge TripAdvisor som værktøj, når jeg planlægger rejser. Hvis du ikke allerede kender TripAdvisor, så er det er supergodt værktøj, hvor du kan få pålidelige anmeldelser af destinationer, hoteller, restauranter og oplevelser. Jeg kan varmt anbefale det! Derudover kan vi godt lide at benytte Expedia til at booke, da de ofte har den bedste pakkepris på hotel+fly kombinationen.

Destinationen er Playa del Carmen på Riviera Maya, på Yucatán halvøen i Mexico. Der er en overflod af fantastiske oplevelser at vælge i mellem. Undersøiske grotter, snorkling mellem eksotiske fisk og koraller, besøg på naturvidunder-øen Cozumel, ridetur til hest i strandkanten, Maya-indianer-kultur, Xcaret Eco theme Park, dybhavsfiskeri, vandsport, luksus shopping, you name it!

Vores bryllupsrejse i Mexico – tjekliste

Vi er mega kræsne, hvad angår hoteller, så vi har omkring 10 punkter, vi gerne vil tjekke af:

  1. Det skal være et mindre resort
    (Vi har næsten altid oplevet, at man får bedre og mere personlig service på de mindre hoteller)
  2. Der skal være liv om aftenen, gerne andre par afsted på en romantisk ferie, som bidrager til atmosfæren
    (Det er vidunderligt bare at lade sig opsluge af hinanden, men også herligt at støde på nye mennesker og have en festlig aften)
  3. Vi har børn – de skal ikke med på bryllupsrejsen – og derfor er vi også minimalt interesserede i andres børn, så det skal være et voksen resort
    (nej tak til vandrutsjebanener og Lollo-Bernie Club!)
  4. Omgivelserne skal være smukke
    (Det gør en verden til forskel for atmosfæren, om man kigger op på et kæmpehotel eller frodig tropeskov, når man daser ved poolen)
  5. Der skal være masser at opleve
    (Vi vil gerne nyde hinanden og slappe af og dase, men vores bryllupsrejse skal også give os oplevelser til minderne)
  6. Værelserne skal være lækre og private
    (jaja uden at sige for meget, så er det vel en bryllupsrejse!!!)
  7. Der skal være mindst 1 lækker restaurant restaurant
    (Og jeg elsker, når man kan få lov at se menukortet på hotellets hjemmeside)
  8. Der skal være en by i nærheden, hvor man kan shoppe
    (Vi elsker natur og kultur, men efter x antal ruiner, har vi simpelthen brug for et shopping-fix :-))
  9. Det skal ligge ud til stranden
    (selvsagt, da vi elsker stranden, om det så er at bade, slange sig i sandet eller gå tur i vandkanten – seaside er bare romantisk!)
  10. Der skal være spa
    (for er der noget bedre end at blive “pampered” sammen med sin elskede?)

Viceroy Resort, Riviera Maya, Mexico
– Vinder af 2014 Condé Nast Reader’s Choice

Resort’et jeg er faldet for, ligger gemt i landsbyen Playa Xcalacoco lidt nord for Playa del Carmen. Det er fuldkommen fantastisk beliggende ud til havet og omkranset af tropeskov på den ene side og hvid bountystrand og azurblåt vand på den anden side. Og så ligger det gemt væk fra andre hoteller og turisme.

Viceroy Resort er et mega romantisk voksen resort. Resortet vandt den prestigefyldte Condé Nast Readers Choice Award 2014 og får 4,7 ud af 5 mulige stjerner på TripAdvisor. En af de anbefalinger, jeg hæftede mig ved på TripAdvisor, var denne:

Viceroy Riviera Maya is a remarkable hotel property, with the feel of being in a beautiful jungle setting, with great privacy and amenities. Every room has a lovely outdoor area with plunge pool, outdoor shower and room for outdoor sunning, lolling in a hammock etc. Yet it is set in an area that has many close-by hotels which one would be unaware of when staying here. The design of the hotel is amazing in that it creates such a sense of private space. The food is delicious, we dined outside in the ocean-side Coral Grill for every meal”

Bryllupsrejse MexicoBryllupsrejse MexicoBryllupsrejse Mexico 4Bryllupsrejse MexicoBryllupsrejse til Mexico 18
 

Det siger gæsterne om hotellet:

Omtalen på TripAvisor ser i nærmere detaljer således ud: Jeg fokuserer på, at der er mange anmeldelser for et mindre resort og at rating’en er god alle områder.Bryllupsrejse til Mexico

Bryllupsrejsens pris

Det er hverken en billig destination eller et billigt hotel, men det var heller ikke vores prioritering. Jeg har fundet rejsen på Expedia, hvor den kommer til at koste kr. 75.000,-

Det er for:

  1. 1 uge i marts
  2. I luksusvilla med kingsize seng
  3. med privat minipool
  4. Inkl. “all inclusive” (altså “all you can drink and eat” på hotellets restauranter)
  5. Tur/retur fly med max 1 mellemlanding.

Hvis man ikke ønsker “all inclusive” kan rejsen findes for omkring 48.000,-

Hvis du synes rejsen lyder spændende, kan du finde mit søgeresultat på bryllupsrejse til Mexico, Riviera Maya, Viceroy Resort på Expedia her

Du kan finde andre skønne hoteller i Playa del Carmen, Mexico  med rigtig gode anmeldelser her

FacebookPinterestTwitterGoogle+StumbleUponWordPressEmailPrintDel

2 Comments on Bryllupsrejse til Mexico – ohh yes!

  1. Rikke Berg
    09/12/2014 at 16:45 (3 år ago)

    Jeg synes også jeg kunne huske du var en knivskarp projektleder! ;-) Det lyder fantastisk!! Glæder mig til de andre to destinationer!

    Svar
    • Bryllupsfeensblog
      09/12/2014 at 18:49 (3 år ago)

      Tak Rikke :-D Jeg tager det som en stor kompliment, når sådan en sej skribent som du har lyst til at læse mine indlæg :-)

      Svar

Skriv et svar