Bryllupsgave ideer – Ønskelisten!

12 skønne bryllupsgave ideer

Jeg farer forvildet rundt i Magasin i en alt for varm jakke med 5 forskellige bryllupsgavemuligheder i favnen. Jeg undgår lige netop et udstillingsbord med trillekufferten, da jeg får øje på krystalglassene. Kufferten ruller hen over tæerne på en nydelig ældre herre, i det jeg taber håndklæderne ned over hovedet på en i forvejen grædende baby i barnevogn. Jeg smiler forlegent til hhv. babymor og nydelig herre, mens jeg bakker over mod glassene. Åh nej, hvilken gave skal jeg vælge? Det eneste jeg ved er, at den SKAL være PERFEKT! Kender du følelsen?

Klog af skade, har jeg mageligt siddet og håndplukket julegaverne på nettet i god tid i år, og jeg er helt høj! Det er jo bare genialt med shopping på nettet! Og gaverne bliver leveret lige til døren i løbet af næste uge, og så skal jeg bare hygge mig med at pakke ind, og det elsker jeg!

Så nu har jeg endda lidt ekstra tid til, måske, at spare dig for post-traumatisk-gave-findings-stress-syndrom, når du skal finde bryllupsgave ideer til jeres egen bryllupsønskeliste, eller finde den perfekte bryllupsgave… eller sølvbryllupsgave… eller julegave at give :-).

Denne liste indeholder en hel del af de fantastiske gaver, som vi fik til vores bryllup, og gaver, som jeg ønsker mig til jul. Og du kan læse mine anmeldelser og finde links til, hvor du kan købe gaverne lige nedenfor billederne.

Køb gaven på nettet og få den leveret på jobbet eller til døren derhjemme, så bliver det da ikke meget nemmere :-)

bryllupsgaver

1. KitchenAid Artisan mixer / 2. KitchenAid Artisan foodprocessor / 3. Absolute Lite kuffert / 4. Omaggio vase / 5. Vipp pedalspand / 6. Peugeut peberkværn / 7. Dyson støvsuger / 8. Musselmalet Mega skål / 9. “Love Songs” vase / 10. Magasin Sengesæt i egyptisk bomuld / 11. Magasin spa håndklæder / 12. Magasin gavekort

Anmeldelse af vores bryllupsgaver:

Vi har f.eks. brugt KitchenAid mixeren og foodprocessoren RIGTIG meget, da vi er glade for at lave mad, og der kan købes alverdens tilbehør til, f.eks. juicepresser og pastavalser og man kan bruge mixeren til både fars, brøddej og kagedej og foodprocessoren til juice, hakning, pommes frites, revet ost, you name it!

Absolute Lite kufferten ville jeg elske at få til den bryllupsrejse, som vi stadig har til gode, den vejer ingenting og er let at genkende. Omaggio vasen fik vi af en af mine veninder, den er vi også rigtig glade for. Ligenu står den med smukke grene med julepynt og pryder entreen. Vipp pedalspanden havde vi allerede, og den giver bare det sidste lækre finish i vores badeværelser.

Peugeut-kværnen har vi faktisk ikke, måske jeg skulle ønske mig den i julegave, for den skulle have en af de bedste kværne på markedet. Dyson-støvsugeren uden pose har vi også her i huset. Den er super god, og med denne macho-model kan man vel også overtale manden til at svinge den engang imellem :-)

Musselmalet Mega var et af de store ønsker på bryllupsønskelisten, og vi var heldige at få et flot sæt middagstallerkener af Peters venner, samt smukke skåle og fade af min svigermor, så nu er vi ved at have en helt stel.

“Love Songs” vasen har vi ikke, men jeg synes bare, at det er en rigtig sød bryllupsgave idé. Magasin sengesættet i egyptisk bomuld ville jeg da supergerne putte med min elskede i – og så lige nogle skønne spa håndklæder, der matcher. Lyseblå er bare sådan en lækker farve til sengetøj. Alt vores sengetøj er hvidt eller blåt, på nær af et enkelt rødt sæt, der har sneget sig med ind.

Usikker, så er der jo altid muligheden for et Magasin Gavekort.

Den side indeholder affiliate links

Følg med i Bryllupsfeens Blog

Tilmeld dig via e-mail øverst til højre – så modtager du nye indlæg på e-mail.
Eller følg mig på bloglovin’, hvor du kan oprette en profil med din e-mail og følge Bryllupsfeens Blog, men også finde andre inspirerende blogs om bryllup, mad, indretning eller alt muligt andet

Kender du nogen, der skal giftes? Eller hjælpe til med et bryllup?

Del Bryllupsfeens Blog med dem på knapperne nedenfor.

FacebookPinterestTwitterGoogle+StumbleUponWordPressEmailPrintDel

Skriv et svar